Hjem

Hundedating

Hvalpeopdræt er en kompliceret affære med test og kontroller og bestem ikke som i menneske verdenen med udseende og indtag af alkohol.

Overfor er den fiktive stamtavle, det hele startede med - indavlskoefficienten er 0 🤗 det er ret godt! Det betyder, at de to kærester er fra to helt vidt forskellige stammer af finske lapphunde.
Ved matchet imellem dem er der taget højde for både at få blandet temperamenter, undgå kendte sygdomstilstande (fx er Selma bærer af øjensygdommen PRA, men idet Cocio er fri for denne, kan hvalpene ikke få sygdommen, men kan højest bære den som deres mor) og stræbe efter så flotte dommer bedømmelser (de er begge bedømt exellent på deres eksteriør) og gode hofter/albuer som muligt

Om os

Vi er et køkkenopdræt og dette er kuld nummer 2. Vi opdrætter Finske lapphunde fordi vi elsker racen og synes at vores tæve Selma har rigtig mange kvaliteter som kan gives videre. Selma er rolig, meget lidt gøende for racen, nært knyttet til og glad for træning med mennesker og legeglad. Hun formår at være helt optaget og koncentreret om samarbejdet med sit menneske ved fx rally træning, hvor hun ofte bliver blandt de 3 bedste ved konkurrencer. Hun udviser aldrig/sjældent aggresivitet, men sætter tydelige grænser i mødet med uønsket adfærd i form af knurren og dæmpende signaler over for andre hunde. Hun er tålmodig og rolig med børn i alle aldre. Hun er tryg ved at mennesker rører ved hende og håndterer pels- og neglepleje og tryg ved dyrlægebesøg.

Selma og Cocios hvalpe kom til verden i vores sommerhus i Thy, hvor vi har gode rammer for opdræt og udvikling i hvalpenes første 8-10 uger. Her bliver de mødt af udeliv i al slags vejr, klitter, sand, hav, menneskemængder ved iskiosken der taler tysk og vil hilse og klappe. Vi er typen af opdrættere, der gerne jagter mennesker i kørestol eller anden hudfarve end hvid for at stimulere hvalpenes indsigt i verden.

I starten skaber vi ro og sikkerhed omkring mor og hvalpe så de får en tæt relation – senere følger vi hvalpenes krav til aktiviteter tæt, så vi er på forkant med legeredskaber og aktiviteter der udvikler deres balance, styrke, mod, sansning og udvikling – det foregår bedst i vores lille lukkede have, som hvalpene kommer til at elske. Der er selvfølgelig også mulighed for at gemme/putte sig udendørs med sin flok og få en lille middagssøvn i en hule. Hvalpene er i vores hænder hver dag, så de er tæt knyttede til mennesker.

Vores hjem er åbent for hvalpekøbere når hvalpene er 3 uger gamle. Hvilken hvalp der kommer hvorhen afgøres først i uge 7, hvor hvalpene mentaltestes. Vi lytter selvfølgelig til jeres ønsker til køn og temperament, så vidt det kan lade sig gøre og det passer til resultaterne af testen.

Ved afrejse til nye familier medgives der 10 kg essentials hvalpefoder og vejledning på mail til ting man skal huske som ny hvalpeejer. Købsaftale og pengeoverførsel er sket inden afhentning af hvalp.


Billeder og opdateringer på hvalpenes vækst kan følges på facebook


Du kan kontakte os på 27644641 eller helle@falk.dk eller via facebook gruppen ovenfor.